Afrensningsmetoder

Ved renovering af ældre huses udvendige overflader er det undertiden nødvendigt at foretage en afrensning, afhængig af overfladernes beskaffenhed og graden af tilsmudsning.

Den almindeligste form for tilsmudsning skyldes gipsdannelser på overfladen hidrørende fra svovlsur nedbør, der i forbindelse med kalken danner gipskrystaller, som snavsen derefter binder sig til.

Gipskrystallerne er vandopløselige i modsætning til kalken, og fjerner man gipsen, fjerner man også snavsen. Det handler derfor om, at benytte sig af en afrensningsmetode, der er så nænsom, at overfladen ikke beskadiges, men så skrap, at skidtet fjernes. Derfor skal der altid foretages en tilstandsvurdering, der fastlægger graden af tilsmudsning og nedbrydning og angiver valget af afrensningsmetode.

Forud for, under og efter en facaderenovering skal der altid foretages en kvalitetssikring,der i den simple form omfatter registrering af eksisterende skader såsom afskalninger og revner før afrensning, registrering af afdækkede revner under indgreb og endelig registrering af revnedannelser 5 år efter renovering. Gamle og eventuelt nye. De gamle er omfattet af garantien for det udførte arbejde. Nye revner er en anden sag, som eventuelt kan skyldes fortsatte sætningsproblemer. Den grafisk dokumenterede registrering bør altid suppleres med en dateret fotoregistrering.

Før afrensning indtegnes eksisterende revner og skader på en facadeopmåling så præcist som muligt med rød streg. Registreringen danner grundlag for overslag over renoveringens omfang og økonomi samt grundlag for udbud og tilbud. Efter afrensning indtegnes eventuelle afdækkede skjulte revner med grøn farve, hvilket er grundlag for ekstraregninger. De med rødt og grønt markerede skader er herefter entreprisegrundlaget,hvorefter renoveringen kan gennemføres. Inden garantiperiodens udløb gennemgås facaden atter for revnedannelser. Findes der skader, som tidligere er registret og repareret markeres de med blå farve. Nye med orange. De blå er omfattet af garantien. De orange skal entreprenøren ikke hænge på, men fremkommer gerne med et tilbud, man ikke kan sige nej til.

Vandsivningsmetoden er en metode, hvor man som navnet siger, lader vand sive ned over den bygningsoverflade, der skal afrenses. Metoden anvendes som oftest ved afrensning af blankt murværk og pudsede overflader. Den kræver særligt udstyr, og er umiddelbart betragtet en kostbar metode. Men den er en af de mest nænsomme afrensningsmetoder, vi har, og sammenligner man med mere effektive og hurtigere metoder, som godt kan afføde omfattende efterreparationer af skader, som er påført under afrensningen, kan den godt vise sig at være økonomisk forsvarligt. Den ødelægger for eksempel ikke brændhuden på facadesten.

Inden arbejdet påbegyndes, afdækkes vinduer og døre med krydsfinérplader eller spånplader, der er tilpasset således, at der er en normal fugebredde ud til vindues- eller dørfalsen. Fugen mellem pladen og murværket fuges med kalkmørtel. Man har forsøgt sig med siliconefuger og med plastiske og elastiske fugemasser, men er gået bort fra dem, idet de er meget besværlige at fjerne efter endt arbejde. Endelig skal store gennemgående fuger såsom sætningsrevner og lignende bundfyldes med kalkmørtel så murværket ikke fugtskades ved vandsivningen.

Afrensningen planlægges under hensyntagen til facadens og udstyrets størrelse. I forbindelse med et facadestillads foretages en afdækning af facaden, og der opsættes særlige dyserør øverst på facaden, og nederst monteres en opsamlingsrende, således at vandet kan filtreres og genbruges. Almindeligvis afrenses en etagehøjde i 8 – 12 m´s længde, hvorefter vandingssystemet flyttes.

Afhængig af forholdene lader man nu vandet sive og opbløde facaden i 3 – 6 timer, måske i 1 døgn, og imens bearbejdes overfladen med børster, hvorved gipskrystaller og snavs fjernes og facadepartiet fremstår som nyt, og udstyret kan flyttes til et andet afsnit.

Eventuelle fugereparationer foretages umiddelbart herefter med farvetilpasset fugemørtel, der på grund af fugten i murværket og afdækningen har optimale hærdningsforhold.

Højtryksspuling med vand er velegnet til lettere afrensninger såsom fjernelse af algevækster og løstsiddende kalk og puds, mens plast- og kunstgummimalingslag kun vanskeligt lader sig spule væk, med mindre der er løse kalklag indenunder. I bymæssig bebyggelse skal der altid sørges for afdækning af arbejdsstedet, og beskyttelsesbriller er påbudt.

Vand føres under højtryk frem til en spuledyse, der kan have mange udformninger afhængig af, hvilken stråleform, man ønsker at arbejde med. Tynd som en laserstråle eller flad som en spartel. Værktøjet holdes tæt til overfladen, således at vandstrålen rammer overfladen under en vinkel på 45º og ’kommer ind under’ det lag, der skal fjernes.

El-drevne kompressorer kan levere et tryk på 180 bar, mens pumpedrevne anlæg kan levere op til 1000 bar – eller udtrykt på en anden måde – 1000 atmosfæres tryk!

Højtryksspuling med sandtilsats kan anvendes til fjernelse af hårde mørtellag og tætte malingstyper, hvor almindelig højtryksspuling ikke er tilstrækkelig effektiv. Metoden indebærer dog stor risiko for ødelæggelse af underlaget dersom dette er tegl, men til afrensning af beton er den særdelse velegnet. Der skal spules med vand for at fjerne sandrester. 
 

Hedtvandsrensning udføres med 50 - 90º varmt vand, som pumpes frem til spulerør med dyse med et tryk, som kan varieres fra 1 – 180 bar. Metoden er mere effektiv end højtryksspuling med koldt vand, idet den ud over at fjerne løs puds også kan fjerne termoplastiske malingstyper såsom plast- og kunstgummimaling uden at beskadige teglstenene.

Lavtrykssandblæsning er en regulerbar vådsandblæsning, hvor blæsemidlet accelereres gennem en dyse ved hjælp af lufttryk. Vandet kan tilsættes direkte med sandet gennem dysen, eller det kan ledes frem til en særlig dyse, så der dannes en kappe af vand omkring sandstrålen.

Man arbejder med lave tryk fra 0,5 – 4 bar i en afstand af 20 – 60 cm, og blæsemidlet kan være dolomitknus, som er marmorsand, glaspulver, eller det kan være kvartssand afhængig af, hvor nænsom afrensningen skal udføres.

En lettere afrensningsmetode er svirpning, hvor dysen med en fejende bevægelse føres hen over overfladen uden ophold i en afstand på 80 – 100 cm.

Tørsandblæsning anvendes til totalafrensninger på alle underlag. Al maling og puds, løstsiddende såvelsom fastsiddende, kan fjernes. Også selve murværket!

Vakuumrensning er sandblæsning med tilbagesug, hvor brugt blæsemiddel og afrenset materiale suges tilbage gennem en kappe, der dækker blæsestrålen.

Kemisk afrensning er ikke en afrensningsmetode man hverken som entreprenør eller som rådgiver bør tage ansvar for, men overlade til specialistfirmaer. Der er mange muligheder, og i de fleste tilfælde er der tale om firmahemmeligheder, men i princippet er afrensningsmetoderne enten sure eller alkaliske.

Sur afrensning anvendes til tegl og granit. Surt rensemiddel som saltsyre, salpetersyre eller fosforsyre påføres nedefra og op. Det skal reagere 1 – 5 minutter, hvorefter der spules med vand.

Alkalisk afrensning kan anvendes på puds og marmor efter forvanding med rent vand. Rensearbejdet bliver udført ved at børste overfladen med alkalisk eller emulgerende rensemiddel, som efterfølgende spules bort.

Bagepulverblæsning er rensning af overflader med natriumkarbonat ved hjælp af trykluft gennem en dyse og særligt sandblæseudstyr. Afsluttes med spuling med vand.
 

Gommage er en rensemetode udviklet i Frankrig - herhjemme kaldet ’viskelædermetoden’. Ikke fordi man anvender viskelæder, men metoden er lige så skånsom. Et pudderagtigt blæsemiddel blæses ved lavt tryk gennem en specialdyse, og medfører en let slibning af overfladen, hvorved trafikfilm og snavs fjernes uden at ødelægge overfladen.

Gommage udføres som en tør proces fra en lufttæt vacuumkabine, der slutter tæt til facaden. Der tilføres hverken vand eller kemikalier, kabinen er monteret på en kran, og afrensningen foretages således uden stillads.

Forebyggende behandling er for eksempel Graffiti beskyttelse, som er en flydende voksbehandling, som efterlader en usynlig film, der forhindrer graffitimaling i at trænge ned i overfladen. Eventuel graffiti skal fjernes inden for 2-4 dage, idet den ellers vil trænge ned i vokslaget. Efterfølgende genbehandles det afrensede område

Læs mere om facadeafrensning: http://www.bygningsbevaring.dk