Luftkalk

Fremstilling af bygningskalk er en cyklus, der begynder og ender med det samme materiale. Kulsur kalk udglødes, hvorved kultveilten afgives, og tilbage bliver kalkilte eller brændt kalk, der har mistet op mod 40% af sin oprindelige vægt.

Luftkalk er kendetegnet ved at have et indhold af hydrauliske komponenter på under 6% og hermed mere end 94% calciumoxid og magnesiumoxid - det kaldes også ren kalk.

De hydrauliske komponenter kan være lermineraler som siliciumilte eller aluminiumilte.
Den brændte kalk er stærkt fugtsugende, og ved tilførsel af vand læskes kalken under kraftig varmeudvikling. Materialet er nu læsket kalk, kulekalk, hvidtekalk - alt efter formålet - og ved optagelse af luftens kultveilte hærder materialet for endelig igen at blive til kalksten evt. på det murværk, det er kalket op på.