Hvad er kalk?

Bygningskalk er et basisk mineralsk bindemiddel, hvis egenskaber har været kendt og udnyttet i årtusinder. Ved opvarmning af kalksten til ca. 840-900 grader C uddrives kultveilten fra kalkstenen, som herefter kaldes brændt kalk.

Den brændte kalk tilføres vand (den læskes), hvorved man får læsket kalk, også kaldt calsiumhydroxid eller luftkalk. Hvis den læskede kalk opbevares i frostfrie gruber i jorden, såkaldte kalkkuler, kaldes den for kulekalk.

Den læskede kalk benyttes til tre ting:

1:   Grunding og forstærkning af murværk og puds med kalkvand
Læsket kalk og vand blandes i forholdetv 1:5 og piskes godt. Efter et døgns lagring har denne overmættede blanding af calsiumhydroxid og vand delt sig i en mættet opløsning af calsiumhydroxid i vand, en helt klar væske, der kaldes kalkvand, og selve bundfaldet, der er hvidt.

Kalkvand anvendes til grunding af murværk og puds før man kalker, til forstærkning af bindemidlerne på en let forvitret puds og til efterbehandlinmg af en overfladebehandling med hvidtekalk eller kalkfarver, for at mindske afsmidtningen fra disse. Endelig kan man også blande kalkvandet med 2-3% kalkægte pigmenter til en halvgennemsigtig (laserende) overfladebehandling af murværk, kaldt kalkvandslasering/kalkvandslasur. 

2:   Overfladebehandling med hvidtekalk eller kalkfarver
Læsket kalk og vand blandes i forholdetv 1:6 og piskes godt. Efter et døgns lagring har denne overmættede blanding af calsiumhydroxid og vand delt sig i en mættet opløsning af calsiumhydroxid i vand, en helt klar væske, der kaldes kalkvand, og selve bundfaldet, der er hvidt.

Ved at genoprøre blandingen fås en hvid vædske, der kaldes hvidtekalk, og som består af en overmættet blanding af læsket kalk/Calsiumhydroxid i vand. Denne kan ikke 'forstærkes' ved at blande kalkvand i, eller ved at benytte kalkvand i stedet for vand, da blandingen i forvejen er overmættet med Calsiumhydroxid.

Hvidtekalk bruges til at overfladebehandle murværk og puds. De hvide kalkkrystaller, der hærder/carbonatiserer til kridtsten CaCO3 giver for det første en helt 'kridhvid', smuk og lysende farve, for det andet en total diffussionsåben overflade - selv efter mange lag hvidtekalk,.

Ved at iblande 6% kalkægte pigmenter, udrørt i vand i forvejen, fås en farvet kalk, eller kalkfarve, som overfladebehanling. Der kan ikke opnås kraftige eller møærke farver, da hvidtekalkens hvide farve vil skinne igennem. 

3:   Luftkalkmørtel
Ved at blande luftkalk/Calsiumhydroxid/læsket kalk med sand i forholdet 1:3 fås luftkalkmørtel. Denne anvendes til opmuring af murværk samt pudsning af murværk. Navnet 'luftkalk' og 'luftkalkmørtel' har sin baggrund i at kalken og mørtelen hærder ved hjælp af luftens kuldioxid - til kridtsten/Calsiumcarbonat.

I dag anses luftkalkmørtel ikke for have trykstyrke nok til at kunne bruges til opmuring, og det samme gælder puds, hvor man i dag foreskriver en blanding af luftkalkmørtel og Portlandcement, den såkaldte KC- eller i murersprog, 'bastardmørtel'. Mange ældre bygninger, og især huse opført før 1900, er muret op og pudset med en ren luftkalkmørtel, så ved istandsættelser og restaureringsarbejder på de fleste ældre bygninger, kan man med fordel benytte luftkalkmørtel, der er mere smidig og fleksibel, og derfor bedre for det gamle hus en KC-mørtler. 

4:   Hydraulisk kalkmørtel
Hydraulisk kalkmørtel, der i modsætning til luftkalken hærder ved hjælp af vand, hvilket både giver en hård, stærk og hurtighærdende mørtel, fremstilles på 3 måder:

4a:  Naturlig hydraulisk kalkmørtel (Kh-mørtel), hvor den brændte hydrauliske kalksten pulveriseres og blandes med sand (1:3) og vand og anvendes til opmuring eller puds direkte. Så snart, der er hældt vand på blandingen hærder mørtelen meget hurtigt og kan ikke lagres.

4b:   Additiv hydraulisk kalkmørtel (KKh-mørtel), hvor man blander luftkalk (K), hydraulisk kalk (Kh) og sand i forholdet 2:1:9 (svagt hydraulisk), 1:1:6 (mellem hydraulisk) eller 1:2:9 (stærkt hydraulisk) i en tvangsblander i 5 minutter, hvorefter vandet tilføres og man blander yderligere i 10-15 minutter. Herefter skal mørtlen bruges inden 5-6 timer.

4c:  Hydraulisk tilslagsmørtel (KKh-mørtel), hvor man blander luftkalk (K), et hydraulisk tilslag (Kh) (f.eks. vulkansk aske i form af trass eller pozzulaner eller knust (hårdt)brændt tegl) og sand i forholdet 2:1:9 (svagt hydraulisk), 1:1:6 (mellem hydraulisk) eller 1:2:9 (stærkt hydraulisk) i en tvangsblander i 5 minutter, hvorefter vandet tilføres og man blander yderligere i 10-15 minutter. Herefter skal mørtlen bruges inden 5-6 timer.   

KC-mørtel
En fjerde slags 'hydraulisk mørtel', d.v.s. hård, stærk og hurtigthærdende mørtel, der hærder ved hjælp af vand, er den såkaldte 'cementmørtel', også kaldt KC-mørtel. Denne består af luftkalk (K), Portland cement (C) og sand i forholdet 2:1:9 (svagt hydraulisk), 1:1:6 (mellem hydraulisk) eller 1:2:9 (stærkt hydraulisk). Ved KC-mørtler beskriver man altid blandingsforholdet i vægtmål: rummålet 2:1:9 svarer til vægtmålet 50/50/700, rummålet 1:1:6 svarer til vægtmålet 35/65/650 og rummålet 1:2:9 svarer til vægtmålet 20/80/550. Selv om en KC-mørtel i teknisk forstand er en hydraulisk mørtel, bruger man ikke denne betegnelse, fordi både fremstilling, egenskaber og anvendelse er meget forskellig.

Til vedligeholdelse, istandsættelse og restaurering af ældre huse har KC-mørtlen vist sig alt for hård og stærk og vandabsorberende, så her anbefales det at bruge K-mørtel eller KKh-mørtel. Det sidste faktisk fortrinsvis til udsatte steder på huset.