Gængse mørteltyper

Mørtel, der anvendes til opmuring og fugning, skal overholde kravene i DS/EN 998-2.

Pudsemørtler med uorganiske bindemidler skal overholde kravene i DS/EN 998-1. Pudsemørtler kan normalt ikke anvendes til andre formål.

Generelt gælder, at producentens angivelser vedr. anvendelse af mørtlen skal overholdes.

Opdeling efter tilslagstype. En traditionel opdeling af mørtler i Danmark sker på̊ baggrund af tilslaget. Mørtlerne benævnes da henholdsvis strandsandsmørtler (strandmørtel) eller bakkesandsmørtler (bakkemørtel). Principielt angiver disse betegnelser kun, hvor tilslaget har sin oprindelse, men erfaringsmæssigt knytter der sig alligevel visse egenskaber til betegnelserne:

  • Strandsandsmørtel er ofte hvidlig eller grålig, har en mere ensartet kornstørrelsesfordeling med finere korn. Den anvendes ofte til finpuds.
  • Bakkesandsmørtel er ofte gullig og har en mere velgradueret kornkurve med grovere korn. Den anvendes typisk til opmuring, fugning og grovere puds.

Det skal understreges, at dette blot er generelle karakteristika. Mørtlens deklarerede egenskaber går forud og bør danne grundlag for valget af mørteltype.

Luftkalkmørtel. En mørtel helt uden andre bindemidler end luftkalk. K 100/600 er betegnelsen for en mørtel med 100 kg luftkalk og 600 kg mørtelsand. Luftkalkmørtel uden deklaration må ikke indgå i statiske beregninger. Deklareres mørtlen i henhold til Euronormen (DS/INF 167:2015), må den betegnes med et M efterfulgt af et styrketal. F.eks. betegner M0,5 en mørtel med en 28 døgns trykstyrke på 0,5 MPa.

Vådmørtel er en luftkalkmørtel fremstillet af kulekalk og sand eller som læskemørtel. På byggepladserne fremstilles vådmørtel af kulekalkdej og sand. På grund af kalkdejens høje vandindhold kan vådmørtler her kun fremstilles med højst 13 % Ca(OH)2.

Tørmørtler er mørtler, der er fremstillet med hydratkalk, hydraulisk kalk, cement eller kombinationer heraf som bindemiddel.

Blandingsmørtler er mørtler, hvor man blander luftkalk med cement eller hydraulisk kalk. Herved opnås en højere styrke i mørtlen og en hurtigere styrkeudvikling, end man kan få med ren luftkalk. Efter en nordisk konvention fra midten af 1900-tallet skal mørtlerne betegnes ved sammensætningen af 100 kg bindemiddel og den hertil hørende mængde grus. F.eks. betyder KC 50/50/700 en mørtel sammensat af 50 kg luftkalk (Ca(OH)2), 50 kg portlandcement og 700 kg mørtelgrus.

Blandingsmørtler med hydraulisk kalk fremstilles som regel af højhydraulisk kalk (NHL 5 eller HL 5). F.eks. står KKh 50/50/575 for en mørtel med 50 kg luftkalk (Ca(OH)2), 50 kg hydraulisk kalk og 575 kg mørtelgrus. Det skal bemærkes, at indholdet af hydrauliske komponenter i en KKh-blanding (f.eks. 50/50) vil være mindre end i en KC-blanding (f.eks. 50/50), fordi den hydrauliske kalk i forvejen indeholder en stor del luftkalk.

Receptmørtler er fire KC-blandingsmørtler, der leveres med deklaration om sammensætningen. Dermed kan de anvendes i byggeri, hvor der stilles krav til styrkeværdier. Receptmørtlers tilladelige styrker kan findes i et tillæg til Euronormen (DS/INF 167:2015). Betegnelsen er indført i forbindelse med den europæiske norm i 1999.

De fire mørtler har betegnelserne KC 60/40/850, KC 50/50/700, KC 35/65/650 og KC 20/80/550.

Funktionsmørtler er mørtler, der opfylder bestemte styrkekrav i henhold til Euronorm DS/EN 998-2. De betegnes med et M (for mørtel eller på engelsk ’mortar’) efterfulgt af styrketallet. En M2,5 er således en mørtel der har en 28 døgns trykstyrke på 2,5 MPa. Der stilles ingen krav til funktionsmørtlernes sammensætning. Det vides, at de i dag (2017) mest almindeligt brugte funktionsmørtler i Danmark har cement som bindemiddel. Der leveres dog nu også funktionsmørtler med luftkalk og hydraulisk kalk som bindemiddel.

Læskemørtel er en mørtel, som fremstilles af brændt kalk (CaO), grus og vand. Under blandingen læskes kalken, hvorved mørtlen kan blive meget varm. Læskemørtel kan produceres med vilkårligt indhold af Ca(OH)2.